Vi er Harboøre Studio
Et lille værksted med store idéer – placeret i Harboøre, Vestjylland, langt fra støjen og tæt på det, der betyder noget.
Et lille værksted med store idéer – placeret i Harboøre, Vestjylland, langt fra støjen og tæt på det, der betyder noget.
Vi er to, der stadig elsker at skabe med hænderne – og tænke lidt anderledes undervejs.
Siden 2004 har vi bygget et liv og en retning sammen. Vi er landet i Vestjylland. Her er der ro til at tænke, og plads til at gøre tingene på vores egen måde.
Vi tror ikke på perfekte løsninger.
Vi tror på idéer med kant, håndværk der holder – og ting, der får dig til at stoppe op et øjeblik.
Det er dét, Harboøre Studio er bygget på.
Det startede med en cap
Så en sweatshirt. Og så tog det fart – som det gør, når man ikke kan lade være.
I dag designer, trykker og producerer vi det hele selv fra vores butik og værksted på Søndergade i Harboøre. Fra tanke til færdigt produkt – uden omveje.
Hvad laver vi egentlig?
Vi arbejder med tekstil, print, broderi og grafisk design.
Altid enkelt. Altid personligt. Altid med lidt ekstra.
T-shirts, hoodies og tote bags med egne designs
Caps
Broderi
Plakater
Specialopgaver lavet præcis til dig
Vi er ikke til masseproduktion – og det er vi stolte af
Hos os handler det ikke om at lave flest muligt, og der kan vi heller ikke være med på prisen. Det handler om muligheden for at lave en enkelt eller 5 med mulighed for sparring og personlig grafisk hjælp uden store opstartsopkostninger.
Vi er bedst til:
Små oplag med stor opmærksomhed
Personlige idéer, der fortjener et ordentligt resultat
Skæve projekter